BGFs Æresmedlemmer

 

BGFs 
Æresmedlemmer

 

BGF Ildsjæle 2020  -  tildelt en "hel familie"

"Frivillige er fundamentet i det danske foreningsliv. Uden de frivillige vil vi, som forening, ikke kunne bestå, som vi gør i dag."

Sådan lød det fra formanden for Brørup GF, Michael Mikkelsen, da han sammen med formanden for klubbens fodboldudvalg, Ebbe Jensen, gæstede familien Simonsen.

- Uden foreningslivet i byerne, og specielt i småbyerne, vil en fundamental del af byernes sammenhold forgå, og netop derfor er den frivillige kraft så vigtig - det giver os sammenhængskraft, fortsatte Michael Mikkelsen.


Jennifer og Michael Schack Simonsen blev i slutning af december måned 2020 udpeget som ildsjæle i Brørup GF for deres store indsats for fodbolden, hvor de i øjeblikket træner syv hold. Blandt spillerne er børnene Jamie (3 år), Mikkel (10 år) og Mynthe (6 år). Familien er her omgivet af formanden for Brørup GF, Michael Mikkelsen (t.v.), og fodboldformand Ebbe Jensen. (Foto: LLN Press) / (bragt med tilladelse.)

Og det var ikke tilfældigt, at ordene kom hos Jennifer og Michael Wiese Schack Simonsen - de er blandt de meget aktive i Brørup GF primært i fodboldafdelingen.

- Speciel i denne tid er frivillige en mangelvare i det danske foreningsliv, og det rammer os hårdt. Tiderne har ændret sig, og den generelle befolkning glemmer vigtigheden af de frivillige kræfter, påpegede Michael Mikkelsen.

Sådan er det ikke for familien Simonsen
- Vi i BGF er benovet over den iver, I griber de frivillige opgaver an på. Måden, hvorpå I inddrager hele familien og virkelig forsøger at inddrage hele jeres eget netværk til at tage del i det frivillige fællesskab, er intet mindre end beundringsværdigt, fastslog formanden.

- I har begge været aktive spillere gennem flere år i BGF og har i den seneste årrække påtaget jer flere og flere træneropgaver. Det seneste år har i haft hele syv hold under jeres kyndige hænder. Herunder har I, egenhændigt, startet et nyt sandkasse hold op – med succes.

- Derudover samler i teten op og får sat orden i tingene, når der er behov for det. Lavet opråb til byen, når arbejdshænder ellers er umulige at finde – og dette vel og mærket på helt eget initiativ. I tager stor, del i Luroptoget, hvor I igen, gang på gang, støtter op og stiller til start, sammen med spillere fra jeres mange hold, som i naturligvis holder 100 procent styr på undervejs. Kort sagt – I er fantastiske. I er definitionen af sammenhængskraft.

- Vi vil med denne beskedne hilsen vise vores ydmyge taknemmelighed og hermed udnævne jer begge som BGF-ildsjæl. Tak - tusinde tak for jer, var meldingen til parret og deres tre børn.

Børn, der naturligvis alle spiller fodbold. Michael Wiese Schack Simonsen har været træner de seneste 5-6 år, mens Jennifer kom med et par år senere.

DBU sølvnål - 1991

Kaj Kristensen, fodboldformand indtil 1991, blev den 20. april 1991 tildelt DBU's sølvnål for mere end 25 års virke i BGF-Fodbold.

JBU's sølvnål - 2002

Erik Rosendahl Hansen, fodboldformand indtil 2001, blev den 25. februar 2002 tildelt JBU's sølvnål for 35 års arbejde med og for BGF-Fodbold.

Sydbank og Brørup Hallernes Idrætspris 2003

Sydbank og Brørup Hallernes Idrætspris 2003 blev den 25. marts ved Gymnasternes forårsopvisning i Brørup Hallerne overrakt BGF`s miniput årg. 1993 for et fantastisk sammenhold og flotte sæsonresultater.

TILLYKKE...

Sydbank og Brørup Hallernes Foreningslederpris 2004

Sydbank og Brørup Hallernes Foreningslederpris 2004 blev den 5. juni tildelt Per Frisbjerg for et stort engageret idrætsarbejde i BGF-Fodbold.
Prisen blev overrakt på Brørup Stadion lige før Pers holds kamp.
TILLYKKE.

Idrætlederprisen 2007

Erik Hansen er tildelt Brørup Hallerne og Sydbank's Idrætslederpris 2006 for gennem 31 år at være indbegrebet af BGF-Fodbold, både som træner, udvalgsmedlem og som kamp- og dommerpåsætter.

TILLYKKE ERIK

Prisen blev overrakt ved BGF-Gymnastik's forårsopvisning søndag den 2. marts 2008.


Æresmedlem - 2011

Elva Thuesen, gymnastikinstruktør, udvalgsmedlem, fælleskasserer & formand for Idræt om dagen, blev udnævnt til æresmedlem af BGF den 30. marts 2011.

BGF Æresmedlemmer 2019

Ved sæsonafslutningen for Idræt om dagen blev der udnævnt to nye æresmedlemmer i BGF.

Stort TILLYKKE til Anna Jeppesen (tv) og Elly Madsen.

BGF Ildsjæl - 2018

BGF`s mangeårige kasserer Åse Mai Pedersen blev på Foreningens festdag den 9. november 2018 for ledere, trænere og instruktører udnævnt til BGF-Ildsjæl. Udnævlsen blev foretaget selv om Åse ikke var til stede, men netop i et godt valgt forum.
På bestyrelsesmødet 4 dage senere blev diplom og blomster overrakt til en rørt og overrasket Åse.
Åse er/har været BGF-kasserer eller revisor i sammenhængende 31 år, hvoraf de 24 år som kasserer og 7 år som revisor.

FLOT og TILLYKKE...

BGF Ildsjæl - 2017

Helle Kildahl Andersen, gymnastikudvalgsformand, blev ved Gymnastikopvisningen 5. marts 2017 udnævnt til BGF-Ildsjæl og tildelt diplom og blomst som anerkendelse for en stor indsats i gymnastikken.

BGF Æresmedlem - 2015

Jørn Holmgaard, BGF-Fælles, formand gennem 12 år, blev udnævnt til æresmedlem nr. 5 af BGF den 10. januar 2015 i forbindelse med foreningenskonferencen.

BGF Ildsjæl - 2012

Svend Erik Sandsager blev hædret med BGF's diplom som en storartet ildsjæl i sit virke for BGF-Fodbold, den 25. februar 2012.

BGF Æresmedlem - 2012

Leif Frederiksen, BGF-Fodbold & BGF-Fælles - leder gennem 37 år, blev udnævnt til æresmedlem af BGF, den 6. november 2012.

Æresmedlem - 2012

Svend Randeris, gymnast gennem godt 40 år og i ca. 15 år stadionmedarbejder på Brørup Stadion, blev udnævnt til æresmedlem af BGF, den 9. februar 2012.

Æresmedlem - 2011

Erik Rosendahl Hansen, fodboldudvalgsmedlem, træner, holdleder, dommerpåsætter m.v., blev udnævnt til æresmedlem af BGF den 3. august 2011.
Efter overrækkelsen fik Erik en ½ times helikoptertur over Brørup by