Hvor er BGF på vej hen . . . . ?????
Efter foreningskurset den 23. & 24. januar 2009 på RAGU KU-Center i Oksbøl, hvor 28 BGF`ere debatterede BGF`s fremtid mod 2013, blev følgende punkter sat til yderligere drøftelser/beskrivelse:
1) Værested for socialt samvær for BGF - specielt efter fodboldkampe/-træning - i
Foreningshuset
2) Multisal/Gymnastiksal i forbindelse med Brørup Hallerne
3) Samarbejde på tværs af aktiviteterne i BGF
4) PR - SMS - Presse - Hjemmeside
5) Samarbejde mellem foreningerne i Brørup
6) Forældreinddragelse/rekruttering.
Der er nu nedsat udvalg, som gennem foråret og frem til uge 24/2009 skal arbejde videre med emnerne for at finde en holdbar fremtidsløsning på emnerne.
_________________
Fortsat den 3. marts 2009.
Ad 5:
BGF har haft kontakt til samtlige foreninger, som er underlagt Folkeoplysningsudvalget, for at undersøge muligheden for en fælles aktivitet eller lign.
Det har affødt et møde den 3. marts, hvor 6 foreninger var repræsenteret og der blev nedsat et udvalg bestående af Håndbold, Badminton og BGF for at undersøge muligheden for at lave en fælles introduktion af hver forening - også kaldet en FORENINGSMESSE, hvor der enten alene bliver en stand og/eller kombineret med aktivitet.
Foreningsmessen`s omdrejningspunkt bliver Brørup Hallerne / Foreningshuset.
Tid: ej afklaret d.d.
-----
onsdag 10. juni 2009:
Der har d.d. været afholdt evaluerende/status møde, hvorefter det viser sig, at tilsagnet fra de øvrige foreninger ikke var holdbare, hvorfor en Foreningsmesse eller lign. ikke bliver aktuelt.
-----
Februar 2010:
Internt i BGF har vi talt om en evt. ny aktivitet - HANDICAPIDRÆT. P.t. arbejdes der med nogle tanker/ideer og samarbejdspartner.
Dette nye tiltag kunne evt. være omdrejningspunktet for et samarbejde på tværs af foreningerne i Brørup, ligesom et nyt kommunalt projekt SKOLESPORT ser dagens lys i et fælles samarbejde.
Hilsen Jørn.
Fortsat 9. marts 2009:
Ad. 1:
BGF-Fællesbestyrelse har haft møde med bestyrelsen for Brørup Hallerne og der er truffet beslutning om følgende ang. værested for BGF i Foreningshuset:
BGF kan disponere over OPHOLDSRUMMET - det mindste af de 2 lokaler i husets længderetnig/nordlige ende - på den betingelse,
at BGF skal vige lokalet ved anden mødeaktivitet.
Det vil sige, at fodbold nu kan indrette lokalet med de i lokalet værende møbler for at skabe hygge.
Aftalen er gældende indtil sommerferien, hvorefter BGF og Brørup Hallerne vil evaluere over aftalen med henblik på en varig løsning.
Hilsen Jørn.
Fortsat den 24. marts 2009.
Ad. 2:
BGF-udvalget for etablering af ny Gymnastiksal/multisal i forbindelse med Brørup Hallerne har været samlet og struktureret et forslag til en ny gymnastiksal m. springgrav og et redskabsrum.
Projektet går ud på en gymnastiksal/multisal på 25 m x 35 m og et redskabsrum på 100 m2.
Det er tanken at salen skal kunne bruges af både gymnaster, håndboldspillere, badmintonspillere, folkedansere, squardansere, ved arrangement hvor en hal er for "upersonlig".
Gymnatiksalen skal ses på baggrund af, at Brørup Skole har inddraget den ene af de to gymnastiksale til permanent musikundervisning. Derved er BGF-gymnastik kommet i voldsom pladsproblem med de 10-12 store hold med til sammen ca. 300 medlemmer.
Ansøgningen er afleveret til Brørup Hallerne og Folkeoplysningsudvalget den 24. marts 2009.
Fortsat 29. juni 2009:
Brørup Hallernes bestyrelses nye formand, Lars Madsen, og halinspektør Laue Sørensen har i dag med BGF`erne Annette Sørensen, Finn Nielsen og Jørn Holmgaard holdt et informationsmøde vedr. plan for etablering af en Multisal/gymnastiksal i forlængelse af Brørup Hallernes Hal 2.
Der arbejdes fortsat aktivt for at få dette projekt iværksat, og i den forbindelse vil Brørup Hallersens bestyrelse tage kontakt med alle hallens brugere for at få en bred opbakning.
Der arbejdes på ideen med at få projektet udført ved en del frivillig arbejdskraft.
Fortsat oktober 2009.
Der er nu etableret en "Brørup Hallernes Venner"-forening, hvis arbejdsopgaver er at skabe økonomisk basis gennem arrangementer til fordel for Brørup Hallerne og med et flot "link" for at få en multisal/-hal etableret i tæt tilknytning til Brørup Hallerne.
Det første arrangement bliver den store "Bier-fest" i uge 11 / 2010.
Hilsen Jørn.
Fortsat den 10. juni 2009:
Ad 3: Samarbejde på tværs af BGF-aktiviteterne:
Udvalget har ikke haft tid til dette projekt, men vil i løbet af efteråret behandle projektet og komme med en konklusion.
Hilsen Jørn.
Fortsat den 10. juni 2009:
Ad 4: PR - SMS - Presse - Hjemmeside
Der arbejds på flere fronter for at anskueliggøre muligheder for at koble nye kassererfunktioner ind over hjemmesiden, samt undesøge prisniveauet for opdatering af nuværende eller en helt ny hjemmeside.
Fortsat december 2009:
BGF indfører med virkning fra 2010 online-tilmelding af medlemmer til de aktuelle hold samt netbetaling af kontingent.
For at kunne hjælpe/vejlede vore medlemmer, tager 12 af BGF`s ledere/trænere på et kursus på Vejen Handelsskole i januar mdr. 2010, hvor vi bliver guidet gennem projekt Conventus af DGI Sydvest`s konsulent.
Det skulle gerne betyde, at kassererjobbet bliver væsentlig mindre i omfang, idet det er det enkelte medlem, som skal indtaste sine data og selv betale via nettet.
Projektet har også indbygget kommunikation, hvor man kan give holdbeskeder via mail eller sms, ligesom det er muligt at online reservere lokaler i Brørup Hallerne eller i Foreningshuset.
Og så kan "de få" fra en hvilken som helst PC`er gå ind i regnskabssystemet og dermed kunne servicere udvalgene bedre og forhåbentlig billigere end i dag, hvor papir er en daglig nødvendighed.
Hilsen Jørn.
Fortsat den 10. juni 2009:
Ad 6: Forældreinddragelse / rekruttering.
Gruppen er opfordret til at fremkomme med dens indstilling.
Hilsen Jørn.
